Lucid Kommunikation

Lucid Kommunikation er til dig, der er interesseret i mindfulness, psykoterapi, psykologi, meditation og traumeheling.
Lucid Kommunikation er en organisk, i nuet, interpersonel proces, der er lige dele meditation og gruppeproces. Det er en træning i dybere forbindelse med os selv, med andre og med verdenen; gennem subtil og intim kommunikation om de oplevelser, der opstår mellem os.
I Lucid Kommunikation øver du dig i at være åben overfor alt, hvad der opstår i kontakten med dig selv og andre, og du kommunikerer det, der plejer at være bag forsiden. Denne praksis, som proces afdækker og forløser vores ubevidste relationsmønstre ind i dynamisk nærvær.
Du kan få træning i Lucid Kommunikation i din individuelterapi, i parterapi eller i gruppe.

 

Avanceret træning i Lucid Kommunikation

 

Fire måneders avanceret træning i Lucid Kommunikation. For dig, som har erfaring med og interesse i selvudvikling.

Lige så hurtigt, som vi kan blive trukket ind i ubevidsthed i kontakten med hinanden. Lige så hurtigt, kan vores kontakt blive en kilde til bevidsthed.

Vi er forbundne i vores selvforglemmelse og forbindelsen mellem os er derfor også den største mulighed vi har for at vågne op og skabe healing.

At se gennem de slør, der er mellem os, kræver mod. For når det sande træder tydeligere frem, må vi handle i overensstemmelse med sjælen og det giver vores handlinger kraft. Det er den kreative praksis, vi vil hellige os de følgende 4 måneder.

Healing viser sig som strømmende bevægelser der frisætter os der, hvor vi før var låste og forbinder os der, hvor vi var adskilte. Heling sker i kroppen, i psyken og imellem os når vi udtrykker os og forbinder os spontant og nuanceret. I gruppen arbejder vi først og fremmest oplevelsesorienteret med det, der opstår. Indimellem vil vi holde oplæg og guide øvelser, processer og meditationer for at inspirere gruppens arbejde.

 

Som deltager på forløbet får du:

  • en tryg ramme for dybe møder med andre
  • bevidsthed om mønstre og dynamikker, der sker i mødet mellem dig og andre
  • respons på hvad du vækker i andre
  • mulighed for at opdage af hvad der sker i mødet mellem dig og andre
  • træning af din evne til at forvandle fastlåste mønstre til frihed og bevidsthed
  • træning i at møde dig selv og andre med nærvær og hjertelig medfølelse
  • mulighed for at være medskaber af et healende felt
  • lys og healing ind i områder af dig selv som du ellers ikke var i stand til at få øje på
  • mulighed for at slippe nogle af dine selvbeskyttende og hæmmede reaktioner
  • dybere tillid til dig selv og til, hvad der er muligt i kontakten med andre
  • mulighed for at opleve og udtrykke dig selv i et vågent og nærende gruppefelt
  • virksomme måder at skabe healende forbindelser på
  • erfaring med at være spejl for andre
  • mulighed for at udfolde dig frit, kreativt og legende i kontakt
  • glæden ved at give opmærksomhed og nærvær til andre og se dem blomstre

 

Forløbet ledes af Amela og Niklas Thrane fra Skolen for Helingskunsthttp://www.skolenforhelingskunst.dk ), der udbyder træninger og uddannelser inden for selvudvikling og terapi.

Lucid Kommunikation er udviklet af Amela og Niklas Thrane. Vi er begge terapeuter med mange års erfaring og talrige internationale træninger bag os. Vores praksis er at integrere vågen opmærksomhed og hjertelig medfølelse med et aktivt liv. På den baggrund kalder vi os moderne mystikere.

Niklas Thrane er stifteren af Skolen for Healingskunst.

Du kan få mere indblik i Niklas Thranes arbejde ved at besøge ham på http://www.niklasthrane.dk